Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål

Web app til mobilen

Onlinebooq web app til mobilen giver dig mulighed for at bruge de mest centrale dele af systemet direkte fra din mobiltelefon. Du har adgang til din kalender og kundekartotek i et design, som du kender det fra andre apps. Tilføj et app-ikon på din startskærm og Onlinebooq er altid kun et enkelt tryk væk.

Adgang fra alle typer telefoner

Vores web app skal ikke installeres på telefonen, og er derfor ikke låst til en given platform som Android og/eller iPhone eller bestemte versioner af telefoner. Den kan benyttes fra alle enheder som har en opdateret browser.


Du skal blot logge på Onlinebooq med browseren på din telefon, som kan være f.eks. Safari på Apple iPhone eller Google Chrome på Android telefoner. Systemet vil så genkende, at der benyttes en mobiltelefon og give dig mulighed for at vælge mellem mobil version og den normale desktop version.

Kalender

Efter valg af den mobile version kommer man direkte ind på kalenderen. På den mobile web app vises der én dag af gangen - og kun for én kalender af gangen.

Man kan bladre frem og tilbage mellem dagene eller klikke på kalenderen i midten for at vælge en specifik dato. Har man flere kalendere på sin konto, kan man i toppen skifte mellem de forskellige kalendere.


For at tilføje et nyt element til kalenderen, trykker man blot på det tidspunkt i kalenderen, hvor elementet skal tilføjes. På den måde behøver man ikke efterfølgende vælge dato og indtaste tidspunkt.

Herefter vælger man mellem aftale, anden tid eller hold og udfylder de påkrævede informationer.

Kundedatabase

Via menuen øverst til venstre kan man tilgå kundelisten og alle sine kunder. Hvert kundekort har et overblik over kunden med kontaktinformationer, vigtige bemærkninger, noter samt direkte adgang til stamdata, journal, filer/billeder, aftaler mm.


Det er f.eks. nemt at tilføje et billede til journalen eller fotoalbum, som er taget med telefonens kamera.

Tilføj genvej på startskærm

Du kan tilføje en genvej til startskærmen på din telefon - præcis som var det en app du installerede. På den måde er Onlinebooq kun ét tryk væk.